På nogle arbejdspladser er en pause noget, man næsten undskylder for. Man lister ud med kaffekoppen, mens man kigger sig over skulderen, og siger, at man lige skal have en luftforandring. På andre går alle samtidig til frokost uden at tænke over det. Forskellen ligger sjældent i skrevne regler, men i de små signaler, som folk sender hinanden hver eneste dag, og dem kan alle være med til at ændre.
Vis det i det små
Det bedste bidrag er at gøre det selv, åbent og uden forklaringer. Rejs dig, og sig roligt, at du går ud og spiser. Sæt dig i køkkenet i stedet for ved skrivebordet. Når kollegerne ser, at det er helt almindeligt, bliver det lettere for dem at gøre det samme. Nye kolleger kigger især efter, hvad de andre gør, og retter sig ofte efter det.
Er du leder eller den, andre lytter til, har du et ekstra ansvar. Undgå at skrive mails midt på dagen, som lyder, som om du forventer svar med det samme. Hold ikke møder i det tidsrum, hvor de fleste plejer at spise. Og lad være med at rose folk for at arbejde igennem, for så lærer alle, at det er sådan, man bliver set som dygtig.
Gør det til en fælles sag
Tag emnet op til et almindeligt møde, uden at det skal blive en stor sag. Spørg, om der er noget, der gør det svært at holde pause, og lyt til svarene. Måske er der for få stole i køkkenet, måske ligger møderne uheldigt, eller måske mangler der bare et sted, hvor man kan sidde uden at blive spurgt om opgaver. Ofte er løsningerne små og billige.
Nogle steder hjælper det at have en fælles vane, som alle kan tilslutte sig, men ingen er tvunget til. Det kan være en kaffekande, der bliver sat frem på et bestemt tidspunkt, eller en tavle, hvor man skriver, hvem der går ud og spiser sammen. Med tiden bliver den slags til noget, ingen længere behøver at nævne, og så har kulturen flyttet sig af sig selv.
