Der er altid noget, der haster mere end at lære noget nyt. Derfor bliver den artikel, du gerne ville læse, eller det kursus, du har bogmærket, liggende måned efter måned. Løsningen er sjældent en stor beslutning, men en lille, fast plads i ugen. Når læring får sin egen tid i kalenderen, bliver den behandlet som en rigtig opgave og ikke som noget, man tager, hvis der bliver tid tilovers.
Find et fast tidspunkt
Vælg et tidspunkt, hvor du plejer at have overskud, og hold det hver uge. For nogle er det fredag eftermiddag, hvor tempoet er lavere. For andre er det tidligt om morgenen, før dagen begynder for alvor. Læg det ind i kalenderen som en aftale, og slå notifikationer fra imens. Selv en kort stund, der bliver holdt, er bedre end en lang, der hele tiden bliver aflyst.
Sig det gerne til din leder eller dine kolleger. Så ved de, hvorfor du ikke svarer med det samme, og måske får du lyst til at lære sammen med nogen. Nogle arbejdspladser har en fast time, hvor alle arbejder med noget, de gerne vil blive bedre til. Den slags kan være en god anledning til at dele, hvad man har opdaget.
Vælg noget lille og konkret
Det er nemmere at holde fast, hvis emnet er afgrænset. I stedet for at sige, at du vil blive bedre til regneark, kan du vælge én ting, du vil kunne, inden ugen er slut. Det kan være en ny genvej, en bedre måde at skrive en rapport på eller en forståelse af, hvordan en anden afdeling arbejder. Skriv gerne ned, hvad du har lært, så du kan bruge det bagefter.
Læring behøver heller ikke ske ved skærmen. Du kan følge en kollega et par timer, læse en bog eller tage en samtale med en, der kan noget, du ikke kan. Skift mellem formerne, så det ikke bliver en pligt. Og hvis en uge går uden, så start bare igen den næste. Det vigtige er ikke, at det er perfekt, men at det bliver ved med at være en del af arbejdsugen.
