Det starter som regel uskyldigt. Et møde løber lidt over, en mail skal lige besvares, og en kollega står ved skrivebordet med et hurtigt spørgsmål. Pludselig er klokken langt over det tidspunkt, hvor du plejer at spise, og frokosten ender som noget, du får proppet i dig foran skærmen. Sker det dag efter dag, er pausen i praksis holdt op med at eksistere. Det kan man gøre noget ved uden at lægge hele arbejdsdagen om.
Gør pausen til en aftale
Det mest virkningsfulde er at behandle frokosten som et møde med dig selv. Læg den ind i kalenderen på et fast tidspunkt, og giv den en titel, som andre kan se og respektere. Når nogen vil booke dig midt på dagen, er der allerede en aftale. Mange opdager, at kollegerne slet ikke har noget imod at flytte et møde, så snart de kan se, at tidspunktet er optaget.
Det hjælper også at aftale frokost med en anden. Er I to, der har sagt, at I går sammen, bliver det sværere at sige, at du lige skal nå det her først. Man svigter nødigt en kollega, og så er det ikke længere kun et spørgsmål om din egen viljestyrke. Det kan være den samme person hver dag, eller I kan skiftes til at minde hinanden om det.
Når dagen alligevel skrider
Nogle dage går det galt, uanset hvor godt du planlægger. Så er det bedre at flytte pausen en halv time end at droppe den helt. Sæt en ny tid med det samme, i stedet for at tænke, at du spiser, når der bliver ro. Der bliver sjældent ro af sig selv. Og er dagen fuld af møder, kan du spørge, om der kan være luft mellem to af dem, så du kan hente noget at spise.
Til sidst kan det betale sig at se på, hvorfor pausen bliver skubbet. Er det de samme møder, der altid løber over? Er det en bestemt opgave, du bliver ved med at gøre færdig først? Når du kender mønsteret, kan du tale med dem, det angår, eller flytte de tunge opgaver til et andet tidspunkt. En frokost, der bliver holdt, er en god grund til at forsvare den igen næste dag.
